Nordpå og ørken

Nu har vi forladt Sydchile og er taget op nordpå i stedet for. Vi var nogle dage i en by, der hedder La Serena. Vores hovedmål der, var en ø, Isla Damas, hvor der lever humbolt pingviner. Desværre kunne vi ikke komme derud, fordi vandet var for uroligt. Efter at have ventet på grønt lys i Serena et par dage, besluttede vi at tage lidt længere op nord på, til en nationalpark, der hedder Pan de Azúcar, hvor der også lever pingviner på en lille ø ikke så langt fra kysten. Det er et rigtig flot område! Vi boede i et lejet telt og havde gold og tør ørken på den ene side og den lækreste sandstrand på den anden side, med pelikaner der luntede rundt og spiste fiskernes affald. Vi var ikke helt klar over hvad det var for et sted, før vi kom derop, og opdagede, at nationalparken lå 28 km fra den nærmeste by - Chañaral - så vi var virkelig kommet på landet, og vi var nødt til at hitch hike frem og tilbage, når vi skulle ind og handle. Det var ret sjovt!

Udsigt over vores ørkencampingplads

- Men guess what - her var vejrmeldingen det samme. Vi ventede i 3 dage på at vejret blev bedre og nød i mellemtiden den smukke natur i området, men vi har desværre ikke tid til at stå stille for længe, så vi var nødt til at tage videre.
Igår ankom vi så til San Pedro de Atacama, lidt længere nord på. Her er der endnu mere ørken! Det er en lille bitte by på omkring 1300 indbyggere og næsten ligeså mange tourister, hvilket bestemt kan mærkes, for der er hostels og turistbureauer over det hele!
Vi bookede en tour til samme aften, der bød på sand boarding, salt grotter og Valle de la Luna, som er en dal, der siges at ligne månens overflade, fordi den er så tør, og der er intet liv overhovedet! Jorden her i Atacama ørkenen er meget saltholdig, og luftfugtigheden er kun omkring 15%, hvilket gør det til den tørreste ørken i verden. Desuden er den placeret ret højt, og UV lyset er meget kraftigt. På den måde er der meget, der spiller ind, og gør det umuligt for planter at gro der.

Valle de la Luna

I morgen går turen videre til Bolivia! Det bliver spændende! Vi starter med en 3 dages tour til Sala de Uyuni, som er en stor salt slette, med geysere, søer med flamingoer og mange andre spændende ting. Vi har valgt at booke det gennem et chilensk bureau, for der er meget snak om, at de bolivianske selskaber ikke går så meget op i sikkerhed eller kvalitet, og det vil vi ikke risikere at skulle rode med. Chile har indtil nu givet os et godt indtryk af (sydamerikansk-) orden og struktur. Jeg glæder mig til at fortælle jer om mine indtryk fra Bolivia!

Hejsa! Lige et forsinket godt nytår til alle!

For tiden er jeg i sydchile, i en by der hedder Pucón. Det er en re touristet by, man tager til for at opleve naturen, der byder på øer, floder, skove og bjerge. Igår tog vi på en guidet tur op på en aktiv vulkan, der hedder Villarica. Den er 2800 meter høj, om vinteren, når den er dækket af sne, er det et meget populært skisportssted.

Vulkanen Villarica

Jeg må indrømme at det var fedt at se sne! Vi var udstyret med vandresko, hjelm og isøkse, og jeg følte mig helt "pro" - i hvert fald i starten..
men efter at have travet op ad hvad der svarer til den røde/sorte løjbe i 4 timer, var jeg ved at være ret kvæstet!! Luften var tynd, og det meste af tiden var det som at gå op ad stejle trapper. Guiden, der gik forest lavede fodspor i sneen, som vi andre så skulle træde i, og jeg tror han havde længere ben end mig! (eller også var han bare meget vandt til gå den tur!)

Vi holder en pause, for at finde isøksen og hjelmen frem, før vi bevæger os ud i sneen.

Cecilie og mig, med alt vores vores gear.. 

Vi gik på rækker, og zigzaggede os vej op af bjerget

 Men fantastisk var det! Og udsigten fra toppen var vildt flot. Vi kunne se ned i vulkanen, men desværre kunne man ikke se lava, kun røgen, der sted op derfra, og den lugtede forfærdeligt!

"I did it!" (foran vulkanhullet)

Udsigten fra toppen. Byen, Pucón ligger lige ned til den store sø, man lige kan skimte.

Belønningen for besværet og gåturen op fik vi til sidt, hvor den stod på numsekælk ned. Nøj, det var sjovt! Men man føler sig lidt snydt, når man har brugt 4,5 timer på at trave op, og så tager det kun 40 min at komme ned.. (og man går jo ikke liiige op, og tager en tur til.)

Numsekælk! (sneen er mørk af aske fra vulkanen)

Yep, jeg havde en god dag!!

 Well, nu er vi jo kommet til Chile, og selvom de også har pesos her, som i Argentina, så er det meget anderledes at forholde sig til! Det første vi gjorde da vi ankom, var at hæve 150.000 pesos.. og det lyder vildt, men 100 pesos svarer ca. til 8 kr - og jeg ved godt, at det er lidt barnligt, men det bliver ved med at være sjovt at sige til som: "du skylder mig 5000 penge!" eller "Den her juice er billigere, den koster kun 670!"

Her er et lille uddrag pengene.. på bordet ligger der 500, 100 og 50 peso-mønter..

Her til sidst vil jeg lige spole et par dage tilbage til nytårs aften, som vi fejrede i Valparaíso - en lille havneby i nærheden af Santiago. Den var rigtig flot, bygget op af bjergsider og med huse i mange farver. Ikke ligefrem en cykelby, for der var nødvendigt at gå på trapper og tage elevatorer for at komme rundt.

Valparaíso,

Valparaíso er en ret lille by, med omkring 300.000 indbyggere, men i forbindelse med nytår kommer der ca. 1 million mennesker til, fra hele verden, fordi nytår her skulle være noget helt specielt. Privat fyrværkeri er ulovligt, og i stedet står kommunen for nytårskrudtet, der bliver skudt af ud over vandet. Det var rigtig flot, og vi stod på 8. etage og havde panoramisk udsigt over hele bugten, men jeg savnede lidt at stå under en himmel, der er proppet med farver og mærke trykket i brystet når rakketterne går af.

Udsigt over byen og fyrværkeriet

Til gengæld har jeg aldrig oplevet noget lignende det, der skete efter kl. 00! Vi gik ned på gaden, og dansede os ind i det nye år, sammen med hele byen. Det var virkelig fedt! Desværre blev der lidt tumult om morgenen, da folk begyndte at trække hjemad, så politiet valgte at lukke 'vejfesten' med tåregas.. Lidt ærgerlig slutning på en ellers rigtig god aften, men helhedsindtrykket var godt! 

I morgen går turen til La Serene oppe nord på, og derefter til Salta i Argentina, men først skal vi lige have dagen i dag til at gå, og det har vi tænkt os at gøre med river rafting (afgang om en time)! Juhu!

Undskyld ventetiden!

Hejsa
Jeg ved det er meget længe siden jeg har skrevet sidst - sorry.
Jeg vil gerne starte med at ønske folk glædelig jul!! :D

Der er egentlig sket så meget siden sidst at jeg ikke rigtig kan overskue at skrive om det i detaljer, men et lille oprids vil lyde sådan her: siden sidst har jeg været i Buenos Aires, som er Argentinas hovedstad. Muligheden bød sig, da der var en forlænget weekend. Det var en rigtig god tur, men jeg fik ikke rigtig oplevet storbyfølelsen, for da det var en forlænget ferie med helligdage, var de fleste butikker lukkede, og folk var taget ug af byen og på ferie i oplandet. Lidt kedeligt, men sådan var det så.
Én af dagene tog vi en færge til Uruguay - bare fordi vi kunne. Så fik vi jo også det stempel i passet..

Og så har det lige været jul. Jeg var i Jesu Maria, og fejre jul med Mailens familie. Det var super hyggeligt! Vi var i onkelens hus, fordi han havde den største pool, men det var desværre en kold aften, så der blev ikke mulighed for at bade. :( kl. 12 var der fyrværkeri og så tog vi unge i byen om natten. Det mindede meget om hvordan vi ville fejre nytår - jeg foretrækker den danske jul, men det var da sjovt at prøve!!

I dag er dagen for min afrejse! Jeg tager afsted om et par timer. Første stop er Mendoza, som ligger på vejen mod Valparaíso, hvor vi skal fejre nytår.

I kan tro jeg glæder mig!

Jeg håber alle har det godt hjemme!

Børnehjem, Cerro Colorado og julens komme

Hej folkens
Så kommer der lige lidt nyt herfra.
Jeg har skiftet arbejde nu, og er begyndt på børnehjemmet. Det er sjovt og spændende, men også meget anderledes! Børnene er ikke forældreløse, men er blevet fjernet fra hjemmet af forskellige årsager, og bor nu på børnehjemmet. Af og til kommer forældrene og besøger dem, og nogle af dem tager også hjem i weekenden, så jeg kan ikke helt finde ud af præcist hvad systemet er.
Der er omkring 20 børn, og de er nogle værre bøller alle sammen. De er skam søde overfor os frivillige - for det meste - men de er hårde overfor hinanden. Man kan vist roligt sige at de har slemme adfærdsproblemer, og deres humør skifter på splitsekunder! De kan lege fredeligt med hinanden for så i løbet af ingen tid, at begynde at råbe, slå og rive hinanden i håret, og det er meget svært, at følge med i, hvad det liiiige er, der sker, når det foregår på spansk! Så det er svært at være den voksne, der skal hjælpe med at stoppe problemet, når man ikke helt ved hvem der er skurken, eller hvad de blev uvenner over. De har ikke ret meget respekt for hinanden og det kan være temmelig ubehageligt at være vidne til alle de slåskampe og uenigheder! I bund og grund mangler de alle sammen bare kærlighed og kontakt, tror jeg, så det er det vi er der for at give dem. De voksne, der arbejder fast på børnehjemmet har som sådan ikke kontakt med børnene. De hjælper dem selvfølgelig med at få tog på, komme i bad og få mad, men ud over det, er de der bare, og kontrollerer at børnene ikke laver ballade, hvilket resulterer i, at de faktisk kun har kontakt med børnene, når de gør noget dårligt, der kræver skæld ud. Derfor prøver vi at give dem så meget positiv opmærksomhed som muligt!

Jeg arbejder sammen med en australier, der hedder Daisy. Hun er rigtig flink, men snakker slet ikke spansk, så hun virker ret forvirret og frustreret af og til! Jeg kan til gengæld godt mærke at mit spanske er forbedret! (Selv om jeg ikke forstår hvad børnene råber af hinanden..) Jeg kan lege med dem, og have samtaler med dem, og de er søde til at hjælpe, hvis der er noget jeg ikke ved hvad hedder. Det er virkelig en rar bekræftelse!
Ideen med os frivillige er, at vi skal forsøge at komme med aktiviteter til børnene. Hvis i derude har nogle ideer til, hvad man kan lave med 20 børn, med dårlig koncentrationsevne så del dem endelig! Indtil nu har den stået på malerbøger, i morgen bliver det perleplader og så skal vi have en dag med trylledej!

Derudover nyder jeg stadig livet i Cordoba. Det har ikke været så stegente hedt på det sidste, men jeg har nu formået at blive solskoldet alligevel.. Vi var nemlig på en heldagsudflugt til noget, der hedder Cerro Colorado. Det er et naturområde, hvor den oprindelige indianerbefolkning har malet på klippevæggene. Det var ret spændende, og naturen i området var storslået! Det var så imponerende, med bjerge, skov og fugle over det hele!

Og til sidst slog vi tiden ihjel ved floden i skyggen af et træ... aaaah!...

I Cordoba er julen så småt ved at komme snigende nu. Det store indkøbscenter i byen har pyntet op med engle på taget, men det ser nu helt forkert ud, når der er palmer på fortovet!!

Våd Belgrano og forsvindende penge

I dag vi til Villa General Belgrano, som er en lille by syd for Cordoba.
Det specielle ved denne by er, at den er grundlagt af tyskere, der kom til Argentina i 1800 tallet. Byen er særligt kendt for sin ølproduktion og den store oktoberfest der afholdes hvert år. Den byen bærer tydeligt præg af sin mellemeuropæisk afstamning idet alle husene er som taget fra en alpelandsby, og alle vej- og gadeskilte er skåret ud i træ. Vejret var ikke for godt, og da vi tog videre til en anden lille bjerglandsby i samme stil, begyndte det at stå ned i stænger! Så det blev ikke til meget sightseeing, og heldigvis serverede de god, varm kakao og det føltes på en måde så hjemmeligt (især med vejret!) men også meget urealistisk at se sådan noget her i Argentina!

Evelin og Valentina under et nydeligt 
udkåret skilt, der reklamerer for Sweiz og is
 - hvordan det så hænger sammem?? 

Udstillingsvindue, der hvor vi drak øl. 

Gadecafé - og hvis man forestiller sig et lille lag sne, 
kan man næsten mærke skistøvlerne klemme!

Valentina iført et chikt regnslag,
hvilket desværre var nødvendigt...

Jeg glemte vist at skrive i teksten at det også haglede.....

...Så vi søgte tilflugt indendøre!!

Det var en rigtig god tur, men det var ærgerligt med vejret! Desuden blev det smådyrt i kaffe og kakao...

Jeg har forsøgt at regne sammen på hvor mange penge jeg bruger, og det kom dybt bag på mig, hvor meget jeg har brugt allerede! Jeg ved godt, at jeg har været på nogle fede udflugter til Salta og Iguazu, som jo har kostet lidt ekstra, men jeg synes alligevel, at pengene forsvinder fra mine lommer, så jeg prøvede i denne uge at skrive ned, hvad jeg foretog mig, og pludselig giver det god mening hvor mine penge bliver af! En grov oversigt over de seneste apr dage ser således ud:

Onsdag: Kinesisk restaurent med 8 andre - fulgt op af en kop kaffe på en café

Torsdag: Spiste ude med nogle af de andre, fordi Christian havde sidste aften. 

Fredag: Social, hvor Projects betalte aftensmad, efterfulgt af en lille is og et par øller og lidt for egen regning... 

Lørdag: Sushi med Valentina og en pige fra Chile

Søndag: Belgrano (med transport frem og tilbage, frokost og kakao!)

- så der er ikke noget at dige til at pengene flyver! Det her har dog været en speciel uge, for normalt spiser jeg ikke så meget ude. Til gengæld plejer der at være flere poster af slagsen "efterfulgt af is/en øl", da det er måden man mødes og være sammen på, uden at der går vild druk i den. 

Nu hvor jeg er ved pengene, så var det en ting jeg glemte at beskrive i mit sidste indlæg! Det er nemlig noget helt andet end derhjemme! Som tidligere nævnt er én pesos 1,3 Kr. De har 0.25, 0.50 og 1 pesos-mønter, og så har man ellers sedler for 2, 5, 10, 20, 50 og 100 - og højere er der ikke, så når man hæver i banken får man en bunker hundreder i hånden, hvilket er fint, lige indtil man skal betale for dine varer i supermarkedet eller kiosken. De accepterer nemlig sjældent 100-sedler, hvis man køber for under 50 pesos. De har simpelthen ikke vekselpenge nok i kassen!! Især i supermarkederne er det et problem. Deres kasser er gabende tomme, og jeg fatter det simpelthen ikke! Desuden er sedlerne enormt slidt, ofte hullede og med flossede kanter eller tapet sammen, og der er tit skrevet en lille note eller to på dem. Godt jeg ikke skal prøve at få dem i en SafePay-maskine!! ;)

Det var lidt mere nyt herfra..

Knus

Lidt basisinfo

Hej Folkens!

Jeg har haft travlt med at beskrive alle de ture jeg har været på, og hvad jeg ellers går og laver, at jeg helt har glemt at beskrive det land jeg er kommet til og alle dets finurligheder.

     Derfor skriver jeg nu det her indlæg for at beskrive nogle af de ting, der er en del af hverdagen og nogle forhold, som jeg aldrig har tænkt over er, som de er, i Danmark, før nu, hvor jeg har oplevet dem være meget anderledes! Så som, at man kun vasker op med svampe - ikke børster, man spiser altid varm frokost og smider aldrig toiletpapiret i toilettet - det kan rørene ikke klare, så det skal i skraldespanden! 

   Det aller første jeg oplevede, da jeg kom, var trafikken på turen fra lufthavnen og til mit hus. Den er ikke direkte kaotisk, men den er bestemt heller ikke struktureret! Bilerne kører ud og ind mellem hindanden, og selvom stregerne er trukket fint op, forholder man sig ikke rigtig til dem. Man kører i så mange spor, som der nu er plads til, og folk ved præcist hvor store deres biler er, for de passerer forbi hinanden med få centimeters mellemrum - og alle parallelparkerer langs kanstenen med stor præcision.

      Der er generelt biler over det hele, og som fodgænger skal man være meget forsigtig med ikke at blive kørt ned, for bilerne har ikke meget respekt for fodgængere.

     Jeg går ret meget, for jeg har kun 3.5 km på arbejde, så det er en oplagt mulighed for at få rørt mig lidt - Jeg savner dog min cykel!!

Det er muligt at tage bussen, men tidsmæssigt er det næsten det same alligevel, og busserne har ikke nogen tidsplan, så man ved aldrig om man lige har misset én eller om den er lige på trapperne. Heldigvis går de forholdsvis tit. For at komme på arbejde er der ca. 3-4 busser i timen, og for at komme ind til centrum kan jeg tage mange forskellige, der kommer med omkring10 min mellemrum.

     Første ting man skal vide når man stiger på bussen er, at man ikke kan købe billetterne på bussen, men poletter i kioskerne eller erhverve sig et kort, hvor man kan putte penge på, som bliver så trukket når man bruger det. Man går ind forrest i bussen, og man går ud bagest. Der er kun en stopknap ved døren, så man rejser sig når man nærmer sig stoppestedet, og så gør man sig ellers klar til at springe af i en fart, for bussen holder knap nok stille, som hjemme, hvor man har tid til at rejse sig stille og roligt. Nej, her åbner dørene nærmest bare. Det samme når man skal på. Dørene åbner, og så snart alle, der skal med, er kommet ind på trappen, kører bussen. 

Kiosken og busstoppestedet lige i nærheden af mit hus. Jeg går her forbi hver dag for at komme på arbejde. 

Udsigten fra kiosken, Som i kan se på græsset, er her en smule tørt. Jeg bor tre huse fra denne tosporede (læs firesporede) vej, så der er en del trafikstøj, men man vænner sig til det. Også bilalarmerne, der jævnligt går af. 

     Én tur koster 2.5 pesos, så det er jo billigt nok. Til gengæld for man jo også hvad man betaler for, og busserne er gamle, overfyldte og kommer aldrig til tiden, hvilket er logisk, når der ikke er en tidsplan, men det er også lidt frustrerende at de bare kommer, når de kommer. Det er meget svært at planlægge sin rejsetid, når man ikke ved hvor længe man skal vente.. Men det er heldigvis almindelig accepteret at være forsinket på grund af bussen, hvilket tog mig lidt tid at blive vandt til. Hjemme forventes det jo, at man kommer til tiden, og  at man tager bussen i så god tid, at man kar tid til at punktere, skifte dæk og stadig ankomme til tiden.

Vejskilte! Vejene her er generelt rigtig godt skiltede med disse store tydelige skilte, men gadenavn og nummer. Pilene angiver i hvilken retning gaden er ensrettet og "área peatonal" betyder "gågade". 

     Til gengæld er det dejlig nemt at finde derhen hvor man skal! Byen er bygget op ligesom Fredericia med helt lige gader, så man tæller altid blokke, hvis man skal finde fra et sted til et andet: ”to blokke frem og tre blokke til højre”. Super nemt!! Og så er nummereringen sat i system på den måde, at blokkene er nummererede for eks. med 100-200, og næste blok er så 200-300. Så når man leder efter adressen Independencia 324, finder man først gaden, så kigger man på hvilken retning tæller op og hvilken tæller ned, (centrum er 0, og så tæller man op jo længere man bevæger sig væk) og når man er ved blok 300-400 skal man bare finde nr. 24. Super simpelt!

Jeg bor for eksempel i nr. 2061, hvilket er lige omkring 10 km fra centrum. Byen er den anden største i Argentina i forhold til indbyggere, (jeg mener der er omkring 1.2 millioner) men det er den største i areal. Byen måler 28 km på hver led, mens Buenos Aires kun er 14 km på hver led. Til gengæld er der flere mennesker i Buenos Aires, så byen er meget mere crowded!

   Jeg tror nogenlunde det var, hvad jeg kunne komme i tanker om lige nu, med de er selvfølgelig meget meget mere, der slet ikke er som hjemme!!

Det er super fedt at opleve det hele! Jeg håber i har det godt derhjemme! Jeg sender varme tanker til jer, når det er 40*C og jeg føler jeg smelter!!

Det her er bare et bonusbillede uden en længere historie - bortset fra at det er Che Guevaras barndomshjem i Alta Gracia, få kilometer uden for byen. Det er nu et museum med billeder og historier fra hele hans liv. Vi tog hertil sidste weekend. 

Iguazu!!

Jeg ved, at det er ved at være lidt tid siden jeg skrev sidst, men der er sket mange småting på det sidste, så jeg har ikke rigtig haft tid til at skrive, men jeg tænkte at nu må jeg hellere tage mig tid, så i alle sammen kan få lov til at læse lidt om Iguazu og se nogle af mine billeder fra dette smukke sted!! 

Mig, foran et af vandfaldene i Argentina (hvilket i nok havde gættet)

Vi tog af sted til Puerto Iguazu, som er en by en den nordøstlige del af Argentina, fredag middag og efter 20 timers rejse (i bus!) ankom vi til byen. Det øs plask regnede hele lørdag, men det gjorde ikke så meget for vi havde ikke planlagt at skulle opleve noget den dag. Desuden var vejret nærmest en oplevelse i sig selv, for det styrtede ned med vand, men det var dejlig varmt, så vi trissede afsted i shorts, sandaler og engangsregnslag for at finde en café, hvor vi kunne købe en kop kaffe. Desuden var det lidt sjovt at opleve duften af regnen. Ligesom man kan dufte "sommerregnen" hjemme, så kunne man dufte regnen her, men det mindede mig ikke om hjemme, snarere om en tur i zoologisk haves tropehus. Det var lidt sjovt. 

   Området ved Iguazu er meget anderledes end det her omkring Cordoba. Jorden deroppe var helt rustrød, så alt, der var beskidt eller mudret, var ikke gråt eller brunt med rødt. Desuden var området meget mere frodigt end her med træer og buske og blomster over det hele. Cordoba har savnet regn længe, så her ser alting gråt og støvet ud, fordi græsset er dødt og træerne ikke har særligt mange blade. 

   Well, søndag tog vi på en arrangeret bustur. Først til Paraguay, hvor vi var på et rigtigt kreglermarked. Det var heldigvis nemt at komme tomhændet derfra, for valutaen er ikke den samme i Paraguay og Argentina, så vi kunne ikke rigtig handle der. Bagefter tog vi ud og så en hydraulistisk dam, der forsynes store dele af både Brasilien og Paraguay med strøm. Det var ret imponerende, men det var ikke noget i forhold til det der ventede os!! 

Nogle af vandfaldene set fra den brasilianske side. Søndag sejlede vi med en båd, som den man kan se midt i billedet.

 Dagens sidste destination var nemlig Iguazuvandfaldene - set fra den brasilianske side. Og wauw hvor var det flot!! Floden med vandfaldende løber imellem de tre lande, men selve vandfaldene er placeret i Argentina. Det fede ved at se dem fra Brasilien er, at man har en mere panoramisk udsigt, og kan se helheden af vandfaldene, hvor man på den argentinske side går rundt over dem og imellem dem, og har svært ved at se helheden.

Dette er det største vandfald i området. Det er 175 meter højt, så det er ikke muligt at se bunden fra toppen (som på billedet) på grund af skumsprøjtet der slår op hele tiden - og falder ned som regn, så man bliver helt gennemblødt!

Til gengæld er der mere at se i Argentina, idet man ser vandfaldende lidt ad gangen, så det brugte vi hele mandag på. Vi sejlede også på floden. Først var vi på en økotur, hvor vi kiggede efter dyr i et stille område. Bag efter var vi på en vildt fed tur nede i bunden, hvor man ser vandfaldene fra neden, og sejler helt tæt på, så man bliver gennemblødt af skumsprøjtet der slår op, når vandet falder. Det var super fedt!! 

Her er et billede fra økoturen af Cecilie (tv) og Valentina (th), som jeg rejste med. 

Til daglig bor jeg med Valentina og jeg arbejder med Cecilie, der også er fra Danmark. Det er virkelig nogle dejlige piger!!

  Jeg har oplevet mange flotte ting i mit liv, men det her var en af de meste fantastiske! Der var så meget at se og det kan slet ikke gengives på billeder, for helheden af udsigten, lyden og suset ved at stå så tæt på kanten kan ikke vises på et billede. Jeg har aldrig oplevet noget lignende - og kommer måske heller aldrig til det, for disse vandfalds storslåethed er på niveau med Niagara Falls', og der kommer jeg nok ikke til forløbet...

Er det ikke fantastisk?!